Vi har samlet 0 komposit terrassebrædder fra 0 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Ingen produkter at vise lige nu — kig forbi igen snart.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 0 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Komposit terrassebrædder købes typisk én gang og ligger derefter i mange år. Derfor handler valget mindre om, hvad brædderne koster pr. meter, og mere om hvordan de opfører sig, når solen bager, når regnen står ned, og når grillen har spildt fedt på dem. Denne guide gennemgår de valg, du reelt skal træffe, i den rækkefølge de dukker op i et terrasseprojekt.
Kort fortalt skal du tage stilling til fire ting: bræddets opbygning, overfladen, underlaget og monteringen. Rammer du de fire rigtigt, er resten detaljer. Rammer du et af dem forkert, kan hele terrassen komme til at se skæv, plettet eller bølget ud efter den første sæson.
Et kompositbræt er en blanding af træfibre eller træmel og plast — oftest polyethylen eller polypropylen — sammen med bindemidler, farvepigmenter og UV-stabilisatorer. Materialet kaldes i branchen WPC, wood plastic composite. Træet giver bræddet stivhed og et træagtigt udtryk, plasten holder fugten ude og gør, at bræddet ikke skal olieres.
Blandingsforholdet mellem træ og plast varierer mellem producenter og produktserier, og det har betydning i praksis. Mere træ giver typisk et mere mat og træagtigt udtryk, men også en overflade, der er mere modtagelig for fugt, alger og misfarvning. Mere plast giver en tættere overflade, men kan virke mindre naturlig. Der findes ikke ét rigtigt forhold — det afhænger af, hvad du vægter.
Komposit terrassebrædder findes i to grundlæggende opbygninger. Det massive bræt er gennemgående materiale hele vejen. Hulprofilet har kamre indeni, ligesom et vindue har hulrum.
Det massive bræt er tungere, føles mere solidt at gå på og tåler mere hårdhændet brug. Det koster til gengæld mere, både i indkøb og i fragt. Hulprofilet er lettere og billigere, og fordi der er mindre materiale, udvider det sig lidt anderledes ved temperaturskift. Til gengæld kræver hulprofiler som regel tættere afstand mellem strøerne, og enderne skal ofte lukkes med endekapper, så der ikke samler sig snavs, vand og insekter i kamrene.
Følg altid producentens anvisning for maksimal strøafstand for netop det profil, du køber. Den står i monteringsvejledningen og er ikke den samme for alle brædder.
En stor del af markedet er i dag coatede brædder, hvor der under fremstillingen lægges en tynd plastskal uden om kernen. Det kaldes co-ekstrudering, og skallen er tættere end kernen.
Fordelen er mærkbar i hverdagen: coatede terrassebrædder tager typisk mindre mod pletter fra fedt, rødvin og blade, falmer langsommere og gror mindre til med alger. Ulempen er prisen. Ucoatede brædder er billigere og kan sagtens fungere, men de kræver mere rengøring og ændrer udseende hurtigere. Vær opmærksom på, om coatingen går hele vejen rundt om bræddet eller kun dækker over- og sidefladerne — det fremgår af produktbeskrivelsen og har betydning ved skæring.
Det ærlige billede er, at du bytter noget væk. Komposit koster mere at købe end almindeligt trykimprægneret træ, men slipper for olie, træbeskyttelse og slibning gennem hele levetiden. Regnestykket afhænger derfor af, hvor længe terrassen skal ligge, og hvor meget dit eget arbejde er værd.
De praktiske forskelle er tydeligere end de økonomiske. Komposit splintrer ikke, hvilket mange med små børn eller hunde lægger vægt på. Bræddet slår sig og revner ikke på samme måde som træ. Til gengæld ser komposit ikke ud som træ ved nærsyn, det kan ikke slibes ned og gøres nyt igen, og enkelte beskadigede brædder skal udskiftes frem for repareres.
Overfladen afgør både udtryk og hverdagsfunktion. Riflede terrassebrædder med langsgående spor har været standarden længe og skjuler snavs godt, men sporene samler også pollen og skidt, der skal børstes ud. Børstede og præget overflader med træstruktur ligner mere ægte træ og er ofte lettere at feje.
Mange kompositbrædder er vendbare med forskellig struktur på hver side. Det lyder som en fordel, og det er det ved montering — men bemærk, at coatede brædder ofte kun må vende én vej, og at vendbarhed ikke betyder, at du kan vende terrassen om efter nogle år.
Grå, brune og antracitfarvede nuancer dominerer. Uanset farve gælder det, at komposit terrassebrædder ændrer sig i de første måneder efter montering. Farven sætter sig, typisk lidt lysere og mere afdæmpet end i butikken, og stabiliserer sig derefter.
Det betyder to ting for dig som køber. Døm ikke farven på en prøve i en butik med kunstlys — bed om et bræt at lægge udenfor et par uger. Og køb hellere lidt for mange brædder på én gang end for få, for brædder fra en senere produktion kan afvige i nuance.
Ja, den kan blive varm, og det er værd at tage alvorligt, hvis terrassen ligger i syd uden skygge, og der går børn eller hunde på den. Mørke overflader optager mere varme end lyse — det gælder for komposit som for alt andet.
Der findes ikke en løsning, der fjerner problemet, men der findes valg, der mindsker det: lysere nuancer frem for antracit, en parasol eller pergola over den mest udsatte del, og en plan for, hvor man går med bare fødder midt på dagen. Er terrassen skyggefuld det meste af dagen, er det sjældent et emne.
Her begås de dyre fejl. Kompositbrædder er ikke konstruktionsmateriale og må ikke bruges som strøer eller bærende bjælker. Underkonstruktionen skal være trykimprægneret træ, aluminium eller et system fra producenten.
Vigtigst er ventilation. Der skal være luft under terrassen, og den luft skal kunne bevæge sig — lukker du terrassen helt til med tætte kanter og fast underlag uden afløb, samler fugten sig, og både underkonstruktion og brædder betaler prisen. Der skal desuden være et lille fald væk fra huset, så vandet løber af i stedet for at stå på fladen. Læg fiberdug og eventuelt et lag stabilgrus under terrassen, så du ikke skal luge ukrudt gennem fugerne siden hen.
De fleste komposit terrassebrædder har et spor i siden, hvor en clips griber fat og holder bræddet til strøen. Clipssystemet giver en ren overflade uden synlige skruehoveder og fastlægger samtidig en ensartet fugeafstand automatisk. Det er den løsning, de fleste vælger.
Gennemgående skruer bruges typisk til første og sidste bræt, ved specialtilpasninger og på visse profiler. Skruer du i komposit, skal du forbore — materialet er tættere end træ og kan trække sig op i en lille rand omkring skruehovedet, hvis det tvinges. Brug det beslag og de skruer, producenten anviser, ikke bare det, der lå i skuret.
Komposit udvider sig og trækker sig sammen med temperaturen, og mest i længderetningen. Det er den enkeltfaktor, der oftest får en ellers pæn terrasse til at bule op eller knirke.
Der skal derfor være luft: mellem brædderne indbyrdes, ved enderne, mod husmur, ved trappevanger og omkring stolper og plantekasser. Hvor meget luft afhænger af profilet, af bræddets længde og af, hvilken temperatur brædderne har ved monteringen — brædder monteret en kold forårsdag udvider sig mere efterfølgende end brædder monteret i juli. Producentens tabel er ikke en anbefaling, den er en forudsætning for garantien. Lad desuden brædderne akklimatisere på stedet et døgns tid før montering.
Vådt komposit kan være glat, især hvis der har sat sig et fint lag alger på fladen i skygge. Riflede overflader og overflader med tydelig struktur giver mere greb end helt glatte.
Den mest effektive indsats er dog vedligeholdelse. En terrasse, der fejes og vaskes, når der er behov, er markant mindre glat end en, der får lov at gro til. Ligger terrassen under træer eller på nordsiden, bør du regne med at gøre det oftere.
Vedligeholdelsesfri er et markedsføringsord. Komposit skal ikke olieres, males eller slibes, og det er en reel besparelse — men det skal gøres rent.
I praksis handler det om at feje blade og pollen af, inden de når at ligge og rådne, og at vaske fladen med vand, en blød børste og et rengøringsmiddel beregnet til komposit et par gange om året. Fedtpletter fra grillen skal tages hurtigt, mens de er friske. Højtryksrenser er en tvivlsom ven: for tæt på eller for kraftigt kan den skade overfladen og dermed netop den egenskab, du betalte for. Følg producentens anvisning om afstand og tryk, eller lad være.
Prisniveauerne følger et genkendeligt mønster. De billigste kompositbrædder er typisk ucoatede hulprofiler i få farver. Mellemklassen er coatede hulprofiler med bedre farveægthed og et større udvalg af tilbehør. De dyreste er massive, coatede brædder med gennemført struktur, endekapper, lister og trappenæser i samme serie.
Det, du betaler ekstra for i toppen, er først og fremmest overfladens modstand mod pletter og falmning — og at systemet hænger sammen. Husk at regne tilbehøret med, når du sammenligner: clips, endekapper, afslutningslister, strøer og skruer udgør en reel del af den samlede pris, og de er sjældent med i kvadratmeterprisen på hylden.
Mål terrassens areal, og læg spild til. Spildet afhænger af, hvor godt bræddernes standardlængder passer til dine mål: en terrasse, hvor længderne går næsten op, spilder lidt — en terrasse med skæve vinkler eller mange udskæringer spilder mere. Køb hellere et par brædder for meget fra samme parti end for få.
De hyppigste fejlkøb går igen: for få brædder, så resten skal købes fra en anden produktion med afvigende nuance; brædder købt uden det tilhørende clipssystem; en underkonstruktion dimensioneret efter træbrædder frem for efter det købte profil; og en terrasse planlagt uden ventilation nedenunder. Ingen af delene kan rettes billigt bagefter — de skal med i planen fra start.